onsdag den 2. september 2009

Fødselsdags brunch til Søsteren.

Her er et lille stemningsbillede :P
Jep, jeg stod i køkkenet fra kl 7 af og bagte muffins, pandekager, stegte bacon og pølser, lavede scrambled egg, og skar frugt ud i mundrette stykker. Alt til min fantastiske Lillesøster som fyldte 17 år.

Så vækkede vi hende med gaver kl 8, og så gik vi ellers i gang med at fortærre alt maden.

Kager til søsterens fødselsdag

Denne lagkage er med hjemmelavede lyse lagkagebunde fyldt med flødecreme, knuste makroner, friske jordbær i tern og revet marcipan. MUMS!
Kagen er chokoladekage med 2 lag hindbærmousse.
Pynten er sat på af søsteren selv, mens koen har jeg kreéret

Barnedåbskage(r)

3-etagers dåbskage med hjemmelavede lyselagkagebunde, hindbærmousse og chokolade-trøffelcreme.

Hjertekage med hjemmelavede lagkagebunde, hindbærmousse og chokolade-trøffelcreme.





lørdag den 6. juni 2009

Kagebøger


Yes! Finally.

Så er kagebøgerne fra England (amazon.com) endelig kommet. - Ikke at det tog så lang tid, men jeg har ventet spændt :D


5 bøger blev det til, til den nette sum af 377 kr, inkl. fragt og hele molevitten. BILLIGT!

Bare den ene bog, Marzipan Magic koster omkring 179 kr herhjemme. Såe...
- Er glad for jeg har købt specielt den bog, der er mange gode idéer til modellering af dyr.
Har allerede kastet mig ud i at lave en ko (den der er på forsiden), og det lykkedes faktisk fint :)
Uploader billeder af mit forsøg i morgen.

søndag den 24. maj 2009

Cookies

Cookies er en af de ting jeg godt kan lide at lave når jeg skal bevæge mig væk fra fondant og lagkagebunde.
Derfor har jeg efterhånden afprøvet en del opskrifter. En del af dem kommer her:

Cookies med m&m's el. hakket chokolade
75 g blødt smør
100 g sukker
50 g brun farin
1 æg
150 g hvedemel
1 tsk vaniljesukkerr
2 tsk bagepulver
et lille drys salt
75 g m&m's eller hakket chokolade

Tænd ovnen på 175 grader
Alle ingredienserne (undtagen m&m's) blandes og røres med håndmixeren til en ensartet masse. Tilsæt evt. en skvat mælk, hvis dejen ikke hænger helt sammen.
M&M's vendes i dejen, og den ssættes på bageplader med 2 skeer. Spiseske/theske, afhængig af størrelse.
Bages ca. 7 min, afhængig af størrelse. Hold øje med ovnen.

Resultat:

Othello lagkage

Min første Othellolagkage (Jeg undskylder det rodede køkkenbord)
Kagen er lavet til min Mosters fødselsdag, og den faldte absolut i god jord.
- Dog syntes jeg det er lidt svært at finde en ordenlig opskrift på othellolagkage på nettet. De er meget forskellige, omend der ikke er så mange. Men den her blev rigtig lækker!
(og holddaop man opdagede hvor nemt fondant er at arbejde med ifht. marcipan.)

Jordbær-Tærte + opskrift

Super lækker jordbærtærte med marcipanfyld og flødecreme.

Opskriften kommer her:


Mørdej:
150 g. mel
100 g. smør
50 g. sukker
½ æg

Fyld:
100 g. smør
100 g. sukker
100 g. reven marcipan
½ æg

Pynt:
100 g. smeltet chokolade

Creme:
2½ dl. mælk
½ pose kagecreme (kan også laves fra bunden, men hvis man har lidt småtravlt ;) )
2½ dl. piskefløde


500 g. friske pæne jordbær

Ælt mørdejen sammen og sæt den i køleskabet i en time. Fyld: Rør smør og sukker tilsæt marcipan og et ½ sammenpisket æg.Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform læg fyldet på og bag den ved 200 grader C ca. 20 minutter. Pynt: Afkøl kagen og pensel den med smeltet chokolade. Creme: Rør mælk og kagecreme. Stil det koldt til det er blevet tykt. Vend flødeskum i cremen og fordel det på tærten. Pynt med jordbær.

Så der serveret. Den vælter kegler den her tærte. 1000 gange bedre end bagerens, har jeg ladet mig fortælle :)

Afrika-kage




Denne kage blev lavet til min venindes 21 års fødselsdag.
Hende og kæresten havde lige været 14 dage i Afrika, og så lå det lidt i luften at jeg da skulle lave en kage med savannens dyr. Eftersom det er et af de første forsøg med at modellere dyr, er de ikke perfekte. Men syntes den blev ret god :)

Kagen er en chokoladekage, fyldt med 2 lag hindbærmousse, og overtrukket med fondant.

Dragekage












Jeg har slået mig sammen med en veninde om kagedekoration, og til hendes kusines dreng skulle der laves en kage der kunne tages med til afslutning i Børnehaveklassen

Det er en ganske almindelig chokoladekage, da der ikke var tid til de helt store udfoldelser.
Den er overtrukket med fondant, og pyntet med drager etc. også i fondant.


Closeup's af dragerne:



Det var en glad dreng der modtog kagen, og selv bar den ind til klassen.


Ny blogger - med kagehobby

Hej derude i blog-land.
Inspireret af andre kagebloggere syntes jeg det var på tide at oprette min egen.
Det er efterhånden et par måneder siden jeg gik i gang med den helt store kagehobby, og holddaop, det er så fantastisk! :D Det er så afstressende at det er helt vildt.
Elsker madlavning og alt der foregår i et køkken (måske med undtagelse af opvasken, - hallelujah opvaskermaskine)..
Så dette bliver en blog med opskrifter med stort O :)

Så her er jeg, klar med billeder og blogs :D
Nina